Hvad søger du?

Hvilke veje?

Se hvor du skal betale vejafgifter fra 1. januar 2025 på denne side

Kort over vejafgifter

Fra 1. januar 2025 vil lastbiler på 12 ton og derover betale afgift for at køre på størstedelen af statsvejnettet og dele af det kommunale vejnet (cirka 10.900 km). Det vurderes at dække over cirka 75 procent af det samlede antal kørte kilometer med lastbiler.

På kortet kan du zoome ind og se afgiftsbelagte veje:

Sund & Bælts digitale vejkort viser de gældende afgiftspligtige vejsegmenter i Danmark. Kortet er en digital repræsentation af segmenterne defineret i loven (Lov nr. 1489 af 10. december 2024 om ændring af blandt andet lov om vejafgift). Segmenterne kan derfor kortteknisk adskille sig visuelt. Lovens segmentdefinition er altid den gældende.

Du skal betale for alle de vejsegmenter på det afgiftsbelagte vejnet, som du kører på. Et vejsegment er et stykke af en vej, for eksempel imellem to kryds eller en specifik strækning af en længere vej.

Har du GNSS-udstyr, skal det være tændt på hele det danske vejnet og ikke kun på veje med vejafgifter.

Det er regeringens intention, at hele det offentlige vejnet vil være omfattet (cirka 75.000 km) fra 1. januar 2028.

Spørgsmål og svar

Skal jeg betale vejafgifter for at køre på Storebæltsbroen og Øresundsbron?

Nej, du skal ikke betale vejafgift for lastbiler på Storebæltsbroen og Øresundsbron, men stadig betale broafgift som i dag.

Kører du på samme vejsegment flere gange?

Du vil kun betale én gang for det vejsegment, du læsser eller bor på inden for 24 timer, hvis du ikke har kørt på andre afgiftspligtige veje i tidsrummet.

For eksempel hvis du kører ind til en garage, læsser af i 10 minutter og kører ud igen.

Kører du tilbage til garagen senere på dagen, betaler du igen for vejsegmentet.

Hvis du parkerer i 48 timer og kører ud igen, betaler du for vejsegmentet to gange, da der er gået over 24 timer.

Se hvad du skal betale i vejafgift

Læs om kontrol og bøder

Language: Dansk

Language: Dansk