Hvad søger du?

Privatlivspolitik - Vejafgifter

Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Sund & Bælt Holding A/S behandler personoplysninger i forbindelse med Vejafgiftsordningen.

Med “os” og “vi” menes i denne politik Sund & Bælt Holding A/S.

1. Dataansvarlig

Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, er:

 

Sund & Bælt Holding A/S

CVR-nummer: 15 69 46 88

Adresse:
Vester Søgade 10
1601 København V

E-mail: persondata@vejafgifter.dk

Tlf.: + 45 70 80 43 10

(Herefter kaldet “Sund & Bælt”)

2. Beskrivelse af behandlingen

Fra den 1. januar 2025 skal Sund & Bælt i henhold til lov om vejafgifter ("Vejafgiftsloven") opkræve vejafgifter på vegne af staten, når lastbiler kører på afgiftspligtige vejsegmenter (“Vejafgiftsordningen”). Dette indebærer en række forskellige aktiviteter, der beskrives nærmere nedenfor.

2.1. Beregning af vejafgift

Formål

Når du kører på afgiftspligtige vejsegmenter med udstyr – f.eks. en boks eller mobilapp – fra en EETS-udbyder, behandler vi personoplysninger om dig med det formål at beregne vejafgiften.

 

Kategorier af personoplysninger

Sund & Bælt kan behandle følgende personoplysninger om dig, når vi skal beregne afgiften for din kørsel:

  • Køretøjsdata i form af nummerplade, landekode, vægt og CO2-emissionsklasse
  • ID på køretøjsudstyr
  • Kundenummer hos EETS-udbyder
  • Oplysninger om den kørte rute i form af GPS-lokationsdata, hastighed, dato og tidspunkt

 

Kilder

Sund & Bælt indsamler personoplysningerne fra EETS-udbyderen via det anvendte udstyr.

Vi kan i visse tilfælde være forpligtede til at videregive dine kontaktoplysninger til danske myndigheder. I disse tilfælde vil vi da indhente dine kontaktoplysninger fra den pågældende EETS-udbyder og herefter videregive dem til myndighederne.

 

Behandlingsgrundlag

Vores behandlingsgrundlag er databeskyttelsesforordningen (“GDPR”) artikel 6, stk.1, litra e (nødvendig for udførelse af en opgave som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt).

Det følger af Vejafgiftsloven § 7, stk. 2, at vejafgiften beregnes af Sund & Bælt ud fra de kørselsdata, der indsamles under kørslen gennem køretøjsudstyret.

Det følger også af § 17 a, stk. 2, i lov om Sund & Bælt, at Sund & Bælt kan indsamle og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt for udførelsen af vores opgaver i forbindelse med Vejafgiftsordningen. Dette indebærer, at Sund & Bælt kan behandle personoplysninger til brug for beregningen af vejafgifter. 

 

Opbevaring

Hvis dine oplysninger viser, at du skal betale vejafgift, opbevares oplysningerne i 14 måneder fra tidspunktet for beregningen.

Hvis dine oplysninger viser, at du omvendt ikke skal betale vejafgift, bliver dine oplysninger anonymiseret på det tidspunkt, hvor det konstateres, at kørslen ikke er afgiftspålagt.

 

Modtagere af personoplysninger

Sund & Bælt videregiver dine personoplysninger til EETS-udbyderen, når dette er nødvendigt for beregning, opkrævning og afregning af vejafgiften. EETS-udbyderen er i denne forbindelse selvstændig dataansvarlig for deres behandling af personoplysninger. 

Sund & Bælt kan også videregive dine personoplysninger til Danmarks Statistik, hvis dette er nødvendigt for statistiske beregninger m.v. 

Vi kan også videregive dine oplysninger til told- og skatteforvaltningen i medfør af Vejafgiftsloven § 6, stk. 3, 4. pkt. med henblik på, at told- og skatteforvaltningen kan kontrollere, om der er overensstemmelse mellem de registrerede vejafgifter og det afregnede beløb.

I visse tilfælde kan vi også være forpligtede til at videregive dine oplysninger til danske myndigheder, f.eks. i forbindelse med revision.

Sund & Bælt anvender derudover også en række IT-leverandører, hvortil dine personoplysninger kan overlades, typisk i forbindelse med drift, udvikling og hosting af IT-systemer, herunder filhåndtering og e-mailservices.

Leverandørerne er lokaliserede i Irland og Belgien.

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

2.2. Udstedelse af vejafgiftsbillet

Formål

Du kan købe en vejafgiftsbillet på vores hjemmeside for vejafgifter (www.vejafgifter.dk). Hvis du køber en vejafgiftsbillet, behandler vi dine personoplysninger med det formål at beregne og opkræve vejafgifter på grundlag af den angivne kørsel på afgiftsbelagte vejsegmenter.

Du kan læse mere om vejafgiftsbilletter her.

 

Kategorier af personoplysninger

Sund & Bælt kan behandle følgende personoplysninger om dig, når du køber en vejafgiftsbillet:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse
  • Køretøjsdata i form af registreringsland, registreringsnummer, VIN nummer, CO2-emissionsklasse og tilladte totalvægt (“teknisk tilladt totalvægt”).
  • Betalingskortinformation ved gennemførsel af online betaling
  • Planlagt rute for identifikation af afgiftsbelagte vejsegmenter
  • Starttidspunkt for gyldighed af vejafgiftsbilletten
  • Registreringspapirer om køretøjet, herunder registreringsattest, CIF- eller CoC-dokument

 

Kilder

Personoplysningerne indsamles som udgangspunkt direkte fra dig.

Vi kan desuden indhente køretøjsdata fra køretøjsregistre, hvis disse data er tilgængelige her. I de tilfælde, hvor vi ikke har elektronisk adgang til køretøjets CO2-emissions- og vægtklasser, vil der være krav om, at du uploader registreringspapirer om køretøjet, hvoraf disse værdier tydeligt fremgår.

 

Behandlingsgrundlag

Vores behandlingsgrundlag er GDPR artikel 6, stk.1, litra e (nødvendig for udførelse af en opgave som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt).

Det følger i den forbindelse af Vejafgiftsloven § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, at Sund & Bælt opkræver vejafgifter på vegne af staten gennem salg af rutebilletter (vejafgiftsbilletter).

Hvis vi er forpligtede til at opbevare og/eller indberette oplysninger om dig til offentlige myndigheder, behandler vi dine personoplysninger på baggrund af GDPR artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse). Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis dine oplysninger indgår i bogføringsmateriale eller skal indberettes til SKAT. 

 

Opbevaring

Sund & Bælt opbevarer dine oplysninger i 180 dage fra det tidspunkt, hvor du har købt en vejafgiftsbillet, medmindre dine oplysninger indgår i bogføringsmateriale. I dette tilfælde opbevares oplysningerne i 5 år plus indeværende år i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven.

 

Modtagere af personoplysninger

Sund og Bælt kan videregive oplysninger om solgte vejafgiftsbilletter til told- og skatteforvaltningen med henblik på, at de kan kontrollere det opkrævede og det afregnede beløb.

Sund & Bælt anvender IT-leverandører, hvortil dine personoplysninger kan overlades, typisk i forbindelse med drift, udvikling og hosting af IT-systemer, herunder filhåndtering, e-mailservices og levering af vejafgiftsteknologi.

Leverandørerne er lokaliserede i Irland, Belgien og Sverige.

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

2.3. Kontrol med Vejafgiftsordningen

Formål

Sund & Bælt opsætter vejsideudstyr i form af kameraer og radiokommunikationsantenner på det danske vejnet for at kunne kontrollere, om du har betalt den pågældende vejafgift.

 

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle følgende personoplysninger om dig, når du passerer vores vejsideudstyr:

  • Nummerplade
  • Landekode
  • Køretøjsart
  • Tid og sted for køretøjets passering af vejsideudstyret
  • Et billede af køretøjet

De personer, der eventuelt måtte indgå i billedet, vil blive sløret i en efterfølgende proces.

Hvis en bil, der passerer vejsideudstyret, også har monteret køretøjsudstyr med indbygget DSRC-antenne, vil køretøjsudstyret blive identificeret, og udstyrets nummer vil blive registreret.

 

Kilder

Vi indsamler dine oplysninger ved, at du passerer vejsideudstyret, der herefter registrerer køretøjet.

Vi kan også indsamle dine oplysninger fra Køretøjsregistret (DMR).

 

Behandlingsgrundlag

Vores behandlingsgrundlag er GDPR artikel 6, stk. 1, litra e (nødvendig for udførelse af en opgave som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt).

Det følger af Vejafgiftsloven § 6, stk. 4, at Sund og Bælt fører digital kontrol med, at reglerne om vejafgiftspligt overholdes.

Det følger også af lov om Sund & Bælt § 17 a, stk. 1, at Sund & Bælt kan anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning, herunder tv-overvågning og automatisk registrering af nummerplader, på det afgiftsbelagte vejnet med henblik på at understøtte afgiftsopkrævningen.

Dertil fremgår det af lovens § 17 a, stk. 2, at vi kan indsamle og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt for udførelsen af vores opgaver i forbindelse med Vejafgiftsordningen. Dette indebærer, at Sund & Bælt kan føre kontrol med lovens overholdelse.

 

Opbevaring

Hvis du har passeret vores videoudstyr, og der ikke kan konstateres en overtrædelse, anonymiseres dine oplysninger efter 24 timer.

Hvis du passerer vores videoudstyr, og der kan konstateres en overtrædelse, videregiver vi dine personoplysninger til Færdselsstyrelsen. Vi gemmer dine personoplysninger i op til 180 dage fra tidspunktet for sagens afslutning. En sag afsluttes, når en bøde betales, afvises af Færdselsstyrelsen eller overdrages til Politiet eller Gældsstyrelsen.

I nogle situationer kan vi opbevare dine oplysninger i fem år fra tidspunktet for registreringen af passagen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis vi ikke har din korrekte adresse, eller hvis sagen i øvrigt mangler oplysninger. Denne opbevaringsperiode er fastsat i overensstemmelse med forældelsesfristen i straffeloven. Du kan læse mere om vores opbevaringsperioder i forbindelse med overtrædelser af Vejafgiftsloven under afsnit 2.4.

 

Modtagere af personoplysninger

Vejsideudstyret opsættes af vores leverandører, der indsamler personoplysningerne via udstyret og leverer disse til Sund & Bælt via ANPR-baserede free-flow-systemer.

Sund & Bælt anvender også IT-leverandører, hvortil dine personoplysninger kan overlades i forbindelse med drift, udvikling og hosting af IT-systemer, herunder filhåndtering og e-mailservices samt levering af vejafgifts- og opkrævningsløsninger, der gør det muligt for offentlige og private kunder effektivt at drive og administrere betaling af vejafgifter.

Vores leverandører er lokaliserede i England, Irland og Sverige.

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

2.4. Udstedelse af bøder efter konstatering af overtrædelse ifm. kontrol

Formål

Hvis det gennem vores kontrolpunkter kan konstateres, at du ikke har betalt den korrekte vejafgift, kan Sund & Bælt behandle dine oplysninger med henblik på at bistå Færdselsstyrelsen med udstedelse af bøder.

Hvis Færdselsstyrelsen er enig i, at der er sket en overtrædelse, vil de udstede et administrativt bødeforlæg. Hvis du erkender og betaler bøden via det bødeforlæg, som udstedes af Færdselsstyrelsen, vil vi også behandle dine personoplysninger med det formål at registrere betalingen hos os.

Hvis du ikke erkender eller betaler bøden, kan Færdselsstyrelsen vælge at politianmelde dig eller overdrage sagen til Gældsstyrelsen.

 

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle følgende personoplysninger om dig, hvis vi har konstateret en overtrædelse via vores kontrol med Vejafgiftsordningen:

  • Kontaktoplysninger i form af navn og adresse
  • Nummerplade
  • Landekode
  • Køretøjsart
  • Tid og sted for køretøjets passering af vejsideudstyret
  • Et billede af køretøjet
  • CVR-nummer, hvis køretøjet er knyttet til en virksomhed
  • CPR-nummer, hvis køretøjet er knyttet til en privatperson
  • Strafbare oplysninger i form af din overtrædelse af Vejafgiftsloven

De personer, der eventuelt måtte indgå i billedet, vil blive sløret i en efterfølgende proces.

Hvis den bil, der har passeret vejsideudstyret, også har monteret køretøjsudstyr med indbygget DSRC-antenne, vil køretøjsudstyrets nummer også blive registreret.

 

Kilder

Vi indsamler dine oplysninger ved, at du passerer vejsideudstyret, der herefter registrerer køretøjet.

Vi kan også indsamle dine oplysninger fra Køretøjsregistret (DMR).

 

Behandlingsgrundlag

Vores behandlingsgrundlag er GDPR artikel 6, stk. 1, litra e (nødvendig for udførelse af en opgave som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt).

Det følger af Vejafgiftsloven § 6, stk. 4, at Sund og Bælt fører digital kontrol med, at reglerne om vejafgiftspligt overholdes. Det følger desuden af bemærkningerne til loven, at Sund og Bælt oversender oplysninger om overtrædelser til Færdselsstyrelsen med henblik på styrelsens eventuelle udstedelse af et administrativt bødeforelæg.

Det følger også af lov om Sund & Bælt § 17 a, stk. 1, at Sund & Bælt kan anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning, herunder tv-overvågning og automatisk registrering af nummerplader, på det afgiftsbelagte vejnet med henblik på at understøtte afgiftsopkrævningen.

Dertil fremgår det af lovens § 17 a, stk. 2, at vi kan indsamle og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt for udførelsen af vores opgaver i forbindelse med Vejafgiftsordningen. Dette indebærer, at Sund & Bælt kan føre kontrol med lovens overholdelse.

Vi kan desuden behandle dit CPR-nummer på baggrund af databeskyttelsesloven § 11, stk. 2, nr. 1, jf. lov om Sund & Bælt § 17 a, stk. 2.

Vi kan også behandle oplysninger om strafbare forhold på baggrund af databeskyttelsesloven § 8, stk. 3, når det er nødvendigt for, at Sund & Bælt kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Vejafgiftsloven.

 

Opbevaring

Hvis du passerer vores videoudstyr, og der kan konstateres en overtrædelse, videregiver vi dine personoplysninger til Færdselsstyrelsen. Vi gemmer dine personoplysninger i op til 180 dage fra tidspunktet for sagens afslutning. En sag afsluttes, når en bøde betales, afvises af Færdselsstyrelsen eller overdrages til Politiet eller Gældsstyrelsen. 

Hvis Færdselsstyrelsen beslutter ikke at udstede en bøde på baggrund af vores materiale, anonymiseres data inden for 24 timer fra tidspunktet for Færdselsstyrelsens beslutning.

I nogle situationer kan vi dog opbevare dine oplysninger i fem år fra tidspunktet for registreringen af passagen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis vi ikke har din korrekte adresse, eller hvis sagen i øvrigt mangler oplysninger. Denne opbevaringsperiode er fastsat i overensstemmelse med forældelsesfristen i straffeloven.

 

Modtagere af personoplysninger

Hvis der konstateres en overtrædelse, kan vi videregive dine personoplysninger til Færdselsstyrelsen med henblik på deres udstedelse af bøder.

Vi kan derudover videregive dine personoplysninger til Politiet, hvis vi bliver bekendt med et strafbart forhold, f.eks. i forbindelse med stikprøvekontroller.

Vejsideudstyret opsættes af vores leverandør, der indsamler personoplysningerne via udstyret og leverer disse til Sund & Bælt via ANPR-baserede free-flow-systemer.

Sund & Bælt anvender også IT-leverandører, hvortil dine personoplysninger kan overlades i forbindelse med drift, udvikling og hosting af IT-systemer, herunder filhåndtering og e-mailservices samt levering af vejafgifts- og opkrævningsløsninger, der gør det muligt for offentlige og private kunder effektivt at drive og administrere betaling af vejafgifter.

Leverandørerne er lokaliserede i England, Irland og Sverige.

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

2.5. Test af udstyr ifm. Vejafgiftsordningen

Formål

Sund & Bælt har opsat test-vejsideudstyr på det danske vejnet med henblik på løbende træning og udvikling af vores udstyr. Når du passerer dette udstyr, vil vi behandle dine personoplysninger.

 

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle følgende personoplysninger om dig, hvis du passerer vejsideudstyret:

  • Nummerplade
  • Landekode
  • Køretøjsart
  • Tid og sted for køretøjets passering af vejsideudstyret
  • Et billede af køretøjet

De personer, der eventuelt måtte indgå i billedet, vil blive sløret i en efterfølgende proces.

Hvis en bil, der passerer vejsideudstyret, også har monteret køretøjsudstyr med indbygget DSRC-antenne, vil køretøjsudstyret blive identificeret, og udstyrets nummer vil blive registreret.

 

Kilder

Vi indsamler dine oplysninger ved, at du passerer vejsideudstyret, der herefter registrerer køretøjet.

 

Behandlingsgrundlag

Vores behandlingsgrundlag er GDPR artikel 6, stk. 1, litra e (nødvendig for at varetage en opgave i samfundets interesse), idet det er i samfundets interesse, at vi holder udstyret ajour og sikrer, at de nødvendige systemer fungerer effektivt.

Det følger også af § 17 a, stk. 2, i lov om Sund & Bælt, at Sund & Bælt kan indsamle og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt for udførelsen af Sund & Bælts opgaver i forbindelse med Vejafgiftsordningen. Dette indebærer, at Sund & Bælt løbende kan teste udstyr m.v., som skal anvendes i Vejafgiftsordningen.

 

Opbevaring

Oplysningerne, der registreres af vejsideudstyret, slettes senest et år efter testens afslutning.

 

Modtagere af personoplysninger

Vores test-vejsideudstyr opsættes af vores leverandør, som bistår os med at træne udstyret. Når leverandøren har indsamlet oplysningerne via udstyret, leveres disse oplysninger til Sund & Bælt med henblik på bl.a. at teste integrationerne til Sund & Bælts IT-systemer.

Sund & Bælt anvender også IT-leverandører, hvortil dine personoplysninger kan overlades i forbindelse med drift, udvikling og hosting af IT-systemer, herunder filhåndtering og e-mailservices samt levering af vejafgifts- og opkrævningsløsninger, der gør det muligt for offentlige og private kunder effektivt at drive og administrere betaling af vejafgifter.

Leverandørerne er lokaliserede i England, Irland og Sverige.

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Vi har indgået databehandleraftaler med disse. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

2.6. Forberedelse af indsigelser

Formål

Hvis du har fået en bøde for overtrædelse af Vejafgiftsloven, kan du indgive en indsigelse over bøden på hjemmesiden www.vejafgifter.dk. Hvis du indgiver en indsigelse, vil Sund & Bælt forberede din indsigelse og i den forbindelse behandle personoplysninger om dig. Vi vil herefter videregive dine oplysninger til Færdselsstyrelsen, der vil færdigbehandle din indsigelse.

 

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle følgende personoplysninger om dig i forbindelse med forberedelse af din indsigelse:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, telefonnummer og e-mailadresse
  • Registreringsnummer
  • Indsigelsestype
  • Øvrigt indhold i din indsigelse, herunder uploadet dokumentation

 

Kilder

Vi indsamler oplysningerne direkte fra dig.

 

Behandlingsgrundlag

Vores behandlingsgrundlag er GDPR artikel 6, stk. 1, litra e (nødvendig for at varetage en opgave i samfundets interesse).

Det følger også af § 17 a, stk. 2, i lov om Sund & Bælt, at Sund & Bælt kan indsamle og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt for udførelsen af Sund & Bælts opgaver i forbindelse med Vejafgiftsordningen. Dette indebærer, at Sund & Bælt kan behandle og videresende indsigelser, der er indgivet ifm. Vejafgiftsordningen.

 

Opbevaring

Oplysningerne slettes efter 5 år fra det tidspunkt, vi har overgivet sagen til Færdselsstyrelsen.

 

Modtagere af personoplysninger

Sund & Bælt kan videregive dine personoplysninger til Færdselsstyrelsen med henblik på deres håndtering af din indsigelse.

Sund & Bælt anvender IT-leverandører, hvortil dine personoplysninger kan overlades, typisk i forbindelse med drift, udvikling og hosting af IT-systemer, herunder filhåndtering, e-mailservices og levering af vejafgiftsteknologi.

Leverandørerne er lokaliserede i Irland, Belgien og Sverige.

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

2.7. Visitering af klager

Formål

Hvis du er uenig i en afgørelse om opkrævning eller ansættelse af afgift, kan du påklage denne til klagemyndigheden. Klagen skal indgives til Sund & Bælt, der vil foretage den indledningsvise visitering. Vi vil i den forbindelse behandle personoplysninger om dig. Hvis vi fastholder afgørelsen, videresender vi klagen til klagemyndigheden.

 

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle følgende personoplysninger om dig, når du indgiver en klage:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, telefonnummer og e-mailadresse
  • Registreringsnummer
  • Klagetype
  • Øvrigt indhold i din klage, herunder uploadet dokumentation

 

Kilder

Vi indsamler oplysningerne direkte fra dig.

 

Behandlingsgrundlag

Vores behandlingsgrundlag er GDPR artikel 6, stk. 1, litra e (nødvendig for at varetage en opgave i samfundets interesse).

Det følger af Vejafgiftsloven § 12, stk. 1 og 2, at klager skal indgives skriftligt til Sund & Bælt, og at Sund & Bælt skal videresende klagen til klagemyndigheden.

 

Opbevaring

Oplysningerne slettes efter 13 måneder fra det tidspunkt, vi har modtaget klagen.

Hvis din klage vedrører bogføringsmateriale, vil vi gemme dine oplysninger i 5 år plus indeværende år i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven.

 

Modtagere af personoplysninger

Hvis Sund & Bælt fastholder afgørelsen, videregiver vi din klage og de tilknyttede oplysninger til klagemyndigheden til deres behandling.

Sund & Bælt anvender også en IT-leverandør, hvortil dine personoplysninger kan overlades i forbindelse med drift, udvikling og hosting af IT-systemer, herunder filhåndtering og e-mailservices.

Vores leverandør er lokaliseret i Irland.

Vores leverandør er databehandler for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Vi har indgået databehandleraftaler med disse.

2.8. Henvendelser til Vejafgiftsordningen

Formål

Når du henvender dig til Sund & Bælt med spørgsmål til Vejafgiftsordningen, indsamler vi oplysninger om dig med det formål at besvare og administrere din henvendelse. 

Sund & Bælt anvender i denne forbindelse AI-løsninger til at understøtte effektiv sagsbehandling.

Din henvendelse kan ligeledes anvendes til test af Sund & Bælts AI-løsninger i det omfang, at det vurderes nødvendigt og proportionalt. Se mere herom under pkt. 2.10.

 

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle følgende kategorier af personoplysninger om dig, når du henvender dig til os med spørgsmål til Vejafgiftsordningen via e-mail, telefon eller chat:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, e-mail og telefonnummer
  • Henvendelsestidspunkt
  • Data fra IVR (Interactive Voice Response) i form af, hvilke valg du har truffet i telefonkøen, hvis du henvender dig via telefon
  • Øvrige oplysninger, som din henvendelse måtte vedrøre, f.eks. nummerplade eller kundenummer

 

Kilder

Sund & Bælt indsamler oplysningerne direkte hos dig.

 

Behandlingsgrundlag

Når du henvender dig til os, behandler vi dine personoplysninger på grundlag af GDPR art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse), hvor vores legitime interesse er at kunne besvare og kommunikere med personer, som henvender sig til os.

Hvis vi er forpligtede til at opbevare og/eller indberette oplysninger om dig til offentlige myndigheder, behandler vi dine personoplysninger på baggrund af GDPR artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse). Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis dine oplysninger indgår i bogføringsmateriale eller skal indberettes til SKAT. 

Vi anvender desuden en AI-løsning, der bistår med effektiv og målrettet håndtering af kundehenvendelser. Når Sund & Bælt efterfølgende monitorerer og gentræner AI-løsningen, er retsgrundlaget for denne behandling GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse), hvor vores legitime interesse er at sikre, at løsningen virker optimalt og giver det rigtige output.

For mere information om udvikling og test af Sund & Bælts AI-løsninger, se pkt. 2.10.

Se ligeledes pkt. 2.9. nedenfor i forhold til optagelse af telefonsamtaler, som er relevant, hvis du henvender dig til Sund & Bælt telefonisk.

 

Opbevaring

Sund & Bælt opbevarer dine personoplysninger op til 13 måneder fra besvarelsen af den seneste henvendelse.

 

Modtagere

Sund & Bælt anvender IT-leverandører, og vi kan derfor overlade dine personoplysninger til disse i forbindelse med drift, udvikling og hosting af vores IT-systemer, herunder filhåndtering og e-mailservices samt levering af vores CX-platform.

Vores leverandører er lokaliserede i Irland og i Norge.

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

Vi kan derudover videregive dine personoplysninger til offentlige myndigheder, da vi er retligt forpligtede til at indberette visse oplysninger. På samme måde kan vi videregive dine personoplysninger til Politiet og eventuelle øvrige tredjeparter, hvis dette er nødvendigt.

2.9. Optagelse af telefonsamtaler

Formål

Sund & Bælts formål med behandlingen er at kunne dokumentere telefonsamtalen, som du har haft med vores medarbejdere. Vi anvender herudover samtalen med henblik på at uddanne vores medarbejdere og til kvalitetssikring i øvrigt.

 

Kategorier af personoplysninger

Hvis du henvender dig telefonisk til Sund & Bælt med spørgsmål til Vejafgiftsordningen og samtykker til optagelse af telefonopkaldet, kan vi behandle følgende personoplysninger om dig: 

  • Kontaktoplysninger i form af navn, telefonnummer og e-mailadresse
  • Kundenummer hos EETS-udbyderen
  • Øvrige personoplysninger, som måtte indgå i telefonopkaldet

 

Kilder

Oplysningerne er indsamlet direkte fra dig.

 

Retsgrundlag

Sund & Bælt behandler dine personoplysninger på grundlag af GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke). Du kan til enhver tid trække dit samtykke til behandlingen tilbage ved at kontakte Sund & Bælt. Du kan finde vores kontaktoplysninger øverst i denne politik.

 

Opbevaring

Sund & Bælt opbevarer telefonoptagelserne i maksimalt 3 måneder fra det tidspunkt, hvor samtalen fandt sted.

 

Modtagere

Sund & Bælt anvender IT-leverandører, og vi kan derfor overlade dine personoplysninger til disse. Det kan ske i forbindelse med drift, udvikling og hosting af vores IT-systemer, herunder filhåndtering og e-mailservices samt levering af vores CX-platform.

Vores leverandører er lokaliserede i Irland og Norge. 

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

 

2.10. Udvikling og test af AI-løsninger til effektiv håndtering af kundehenvendelser

Sund & Bælt har løbende fokus på AI’s potentiale, når det kommer til effektiv og målrettet håndtering af henvendelser. Som følge heraf udvikler Sund & Bælt AI-løsninger (arbejdsprocesser drevet af kunstig intelligens) med henblik på håndtering af henvendelser fra kunder og andre fysiske personer.

 

Formålet

Oplysningerne behandles med det formål at udvikle AI-løsninger, der understøtter effektiv håndtering af henvendelser fra kunder og andre fysiske personer.

 

Kategorier af personoplysninger

Hvis vi vurderer, at det er nødvendigt og formålstjenligt at anvende personoplysninger til udvikling og test af en AI-løsning, vil vi typisk bruge konkrete kundehenvendelser, som vi har modtaget via formularen på hjemmesiden eller e-mail. Disse kundehenvendelser vil aldrig være mere end et år gamle.

Ved udvikling og test på baggrund af kundehenvendelser, behandler vi som udgangspunkt de personoplysninger, der er oplistet ovenfor under afsnit 2.8. Under dette afsnit er der opregnet de kategorier af personoplysninger, som kan blive registreret, når vi besvarer henvendelser – f.eks. kontaktoplysninger og indholdet i den pågældende henvendelse.

 

Kilder

Oplysningerne er indsamlet direkte hos dig, da de stammer fra din henvendelse.

 

Retsgrundlaget

Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse), hvor Sund & Bælts legitime interesse er at kunne udvikle en teknisk løsning, der gør det muligt at besvare henvendelser fra kunder og andre fysiske personer hurtigere og mere effektivt.

 

Opbevaringsperioden

De personoplysninger, som indgår i udviklingen af AI-løsninger, opbevares i 28 dage fra det tidspunkt, hvor henvendelsen har været anvendt til træning af AI-løsningen. Oplysningerne slettes dog straks efter, at testperioden er slut, uanset om dette tidspunkt er før de 28 dage.

 

Modtagere af personoplysninger

I forbindelse med udvikling og test af Sund & Bælts AI-løsninger overlader Sund & Bælt personoplysninger til en IT-leverandør, der udvikler og udbyder IT-løsninger, som bl.a. anvendes til optimering af drift. Denne leverandør er lokaliseret i Danmark.

Sund & Bælt anvender også en IT-leverandør, hvortil dine personoplysninger kan overlades i forbindelse med drift, udvikling og hosting af IT-systemer, herunder filhåndtering og e-mailservices. Denne leverandør er lokaliseret i Irland. 

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

2.11. Statistik og optimering af hjemmeside

Formål

Sund & Bælt behandler dine personoplysninger for at forbedre hjemmesiden www.vejafgifter.dk, huske dine indstillinger, tilpasse vores indhold, vise dig funktioner til sociale medier, huske dine indstillinger, tilpasse vores indhold, vise dig funktioner til sociale medier og analysere vores trafik. 

Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik: www.vejafgifter.dk/cookiepolitik 

 

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle følgende kategorier af personoplysninger om dig, når du besøger hjemmesiden www.vejafgifter.dk:

  • Typen af enhed, der anvender Sund & Bælts digitale platforme (f.eks. computer, tablet eller mobiltelefon)
  • Enheds IP-adresse
  • Generel digital adfærd indsamlet via cookies eller anden sporingsteknologi på Sund & Bælts hjemmesider

 

Kilder

Vi indsamler oplysningerne direkte fra dig via din browser.

 

Behandlingsgrundlag

Når Sund & Bælt indsamler dine personoplysninger gennem teknisk nødvendige cookies, sker dette på grundlag af GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse). Vores legitime interesse er at kunne tilbyde dig en optimalt fungerende og effektiv hjemmeside. 

Al anden databehandling sker på grundlag af dit samtykke, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at klikke på “Ændring af samtykke” i vores cookiepolitik, der kan findes her: www.vejafgifter.dk/cookiepolitik

 

Opbevaring

Sund & Bælt opbevarer dine personoplysninger i henhold til Sund & Bælts cookiepolitik. Du kan læse opbevaringsperioderne for de enkelte cookies her: www.vejafgifter.dk/cookiepolitik

 

Modtagere

Sund & Bælt anvender IT-leverandører, som vi kan overlade dine personoplysninger til. Vi overlader dine oplysninger i forbindelse med drift, udvikling og hosting af vores IT-systemer og markedsføringsløsninger, herunder filhåndtering, e-mailservices og levering af cookies m.v.

Vores leverandører er lokaliserede i Irland og Danmark.

Vores leverandører er databehandlere for Sund & Bælt og behandler personoplysninger under vores instruks. Databehandlerne er underlagt fortrolighed og må ikke anvende personoplysningerne til andre formål end angivet i databehandleraftalerne.

3. Overførsler til lande uden for EU/EØS

I forbindelse med Vejafgiftsordningen vil vi overføre dine personoplysninger til vores leverandør i England, som bl.a. står for en væsentlig del af driften vedrørende vores vejsideudstyr. Idet Kommissionen har godkendt England som et sikkert tredjeland, finder denne tredjelandsoverførsel sted med hjemmel i GDPR artikel 45.

Udover denne situation vil Sund & Bælt som udgangspunkt ikke overføre personoplysninger til lande uden for EU/EØS.

Hvis vi overfører dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS, sikrer vi, at overførslerne enten sker til lande, som Kommissionen har vurderet som sikre i medfør af GDPR artikel 45, eller at der er truffet passende beskyttelsesforanstaltninger. Dette kan f.eks. indebære, at vi anvender standardkontrakter, der er godkendt af EU-Kommissionen i henhold til GDPR artikel 46, til sådanne overførsler.

Enkelte af vores IT-leverandører kan overføre personoplysningerne til USA og andre lande, hvor vores IT-leverandører eller dets underdatabehandlere opererer. 

Hvis sådanne overførsler sker til et tredjeland og/eller international organisation, hvor EU-Kommissionen har vurderet, at landet eller organisationen sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, sker overførslen på grundlag af GDPR artikel 45. Dette gælder også for overførsler til virksomheder i USA, der er certificerede under EU-U.S. Data Privacy Framework, da disse også sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. 

Hvis overførslerne fra vores IT-leverandører sker til et tredjeland og/eller en international organisation, hvor EU-Kommissionen ikke har vurderet, at disse sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, er disse overførsler underlagt passende beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med GDPR artikel 46.

Du har mulighed for at få en kopi af aftalen om disse foranstaltninger ved at kontakte os på persondata@vejafgifter.dk

 

4. Dine rettigheder

Du har i medfør af GDPR følgende rettigheder: 

  • Du har indsigtsret, dvs. ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig og en række yderligere oplysninger.
  • Du har ret til berigtigelse, dvs. ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
  • Du har i særlige tilfælde ret til sletning, dvs. ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores generelle sletning indtræffer.
  • Du har ret til at modtage de persondata, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
  • Du har i visse tilfælde ret til begrænsning af behandling af dine oplysninger.

Derudover har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, når vores behandling af dine personoplysninger er baseret på GDPR art. 6, stk. 1, litra e (behandling i samfundets interesse eller offentlig myndighedsudøvelse) eller litra f (legitim interesse). Du kan se vores retsgrundlag for de enkelte behandlingsformål ovenfor.

Hvis du vælger af gøre indsigelse, skal vi revurdere nødvendigheden af vores behandling af dine personoplysninger, og vi må alene fortsætte behandlingen, hvis den fortsat må anses for nødvendig efter din indsigelse. 

Hvis behandlingen af personoplysningerne er baseret på dit samtykke, har du derudover ret til at tilbagekalde samtykket til enhver tid. Tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden tilbagekaldelsen af samtykket. Du kan læse ovenfor, hvordan du kan trække dit samtykke tilbage.

Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til sletning i det konkrete tilfælde. Dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte persondata@vejafgifter.dk.

Herudover har du altid ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. Se mere herom på www.datatilsynet.dk.  

5. Koncernens øvrige privatlivspolitikker

Du kan finde koncernens øvrige privatlivspolitikker her

 

Senest opdateret: 30. september 2024

Language: Dansk

Language: Dansk